Søger du hjælp?
Oplever du psykiske symptomer eller kæmper du med problemer, der er større end du kan overskue og ønsker du kvalificeret hjælp på ekspert niveau. Skriv til mmfenger@gmail.com
Er du en institution, skole, virksomhed, læge/psykolog som ønsker foredrag, oplæg, supervision mv. Jeg er godkendt som supervisor af Dansk Psykiatrisk Selskab. Oplæg for NOVO, Røde kors, Professionshøjskolen Absalon, Zahles skole, mv.
Kort om Morten
Jeg hedder Morten Fenger, er autoriseret psykolog, Ph.d og specialist i psykoterapi og arbejder til dagligt som klinisk psykolog i det offentlige sundhedsvæsen. Jeg har 20 års erfaring fra psykiatrien, samt arbejde på hjerneskadecenter og på neurologisk afdeling. Jeg har et indgående kendskab til ICD-10 diagnoser, differentialdiagnostik og behandling af disse sygdomme.
Kort om psyken
Helt grundlæggende er den måde som vores opvækst har kodet nervesystemet til at reagere på, årsagen til hovedparten af vores psykiske problemer. Din opvækst har en afgørende bestemmelse på måden du tænker, føler og handler på. Oftest sker vores tanker, følelser og handling automatisk og ubevidst (usynligt) for os, indtil vi kommer i krise og vores liv hæmmes af symptomer som stress, angst, depression mv. Omvendt kan ting også ramme os, hvor vi ikke er forberedte – mistrivsel på job eller studie, fyring fra job, krise i ægteskab, skilsmisse, dødsfald mv. Her kan samtaler med en psykolog skabe overblik og bearbejde det som er sket.